Villahave i Valby
I Valby har LARKi Landskab designet og indrettet en helt ny villahave med opholdszoner i flere niveauer, smukke klinkebelægninger og en frodig og blomsterrig beplantning som skifter med årstiderne. Der er ikke gået på kompromis nogen steder og de gedigne materialer som teglklinker og træ har en lang holdbarhed og bliver bare smukkere med tiden. Haven er indrettet med nicher og rum som gør den rig på oplevelser og inviterer til både at se på den og bevæge sig rundt i den. Belægningernes gangflader er anlagt som et vævet tæppe af hårdbrændte teglklinker og særlige græsarmeringsklinker giver plads i haven til familiens elbil og tilstødende små stier. Fra en sænket træterrasse i niveu med haven ledes man op af et trappeforløb med siddetrin til en hævet terrasse ud for husets køkken og stue. Pladsen nedenunder er udnyttet til skru. Bagerst i haven er der integreret et arkitekttegnet keramikværksted med fordedøre og glaspartier mod haven. En diskret og fleksibel belysning af gangbaner og plantebede giver haven en hyggelig stemning året rundt.