Trædæk med søudsigt
I Bagsværd har LARKi Landskab hjulpet familen med at skabe bedre kontakt mellem hus og have så udsigten til den private sø udnyttes fuldt ud. Løsningen lå en et sammenhængende trædæk i flere niveauer indrettet omhyggeligt med fokus på hygge, æstetik og funktion i dagligdagen. På den måde fungerer trædækket som en forlængelse af husets ud i haven og giver et helt nyt flow i og omkring huset.
Fra udsigtsstuen er der tilføjet en udgang mod søen hvor en svalegang med plads til ophold. Svalegangens smukke trædæk smyger sig omkring huset og tilpasser sig det dramatiske terræn på grunden. Med omhyggeligt tegnede trin og terrasseflader er der skabt et levende og eksklusivt havemiljø som understøtter funktioner til spiseplads, overdækket loungeområde, udekøkken og hyggekrog i morgensolen. Alt er helt ugeneret og ligger med den skønneste udsigt ud over søen. Enkelt og lækkert.